Håndværkermarkedet
Her samles håndværkerne for at vise deres håndværk frem og sælge af deres spændende varer.
Mød pilefletteren, der med flittige hænder fletter flotte kurve.
Kig forbi Høkeren, som faldbyder forskellige hjemmelavede snapse eller smut forbi kaffemanden, som netop har fået en sending eksotisk kaffe hjem.
Kort sagt, på håndværkermarkedet, kan du møde alskens forskellige håndværkere og købe alskens spændende varer lige fra kniplinger, over birketasker til snaps og kaffe.