Med udgangspunkt i 62 breve Todenskiold skrev til ankers ved Fladstrand og Skagen i perioden 1716-1717, fortælles hvert år et nyt kapitel af historien.
TORDENSKIOLDSDAGE levendegøres gennem deltagelse af mere end 1000 mennesker, der uanset stand, køn og alder, yder deres bidrag til genoplivningen af Fladstrands og Tordenskiolds historie anno 1717.
Festivalen er en kulturhistorisk maritim oplevelse som varer tre dage og deltagere fra hele Danmark, Norge og Sverige udgør det levende indhold, i denne højst unikke, inspirerende, nordjyske begivenhed.
TORDENSKIOLDSDAGE har opnået en sådan status, at begivenheden er med på Visit Denmarks liste over 20 danske events i særklasse.