Store Nordiske Krig 1709-1720

Store Nordiske Krig 1709 - 1720 blev den sidste krig imellem skandinaviske lande. Norge og Danmark var i rigsfælleskab og fjenden var Sverige. I denne krig satte en ung søofficers personlighed og bedrifter et så bemærkelsesværdigt aftryk i historien, at han i dag er nordens bedst kendte helt.
Hans navn var Peter Jansen Wessel Tordenskiold, født i Trondheim i Norge. Fladstrand (Frederikshavn) var Tordenskiolds eneste base uden for København. Beskyttet af skibe under hans kommando, udgik der herfra hundredvis af konvojer med soldater og proviant til Norge.
Tabet af Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne pinte den danske konge. Han ville erobre dem tilbage. I 1709 var den svenske konge Karl XII, på felttog i Rusland mod zar Peter d. Store. Karl havde ikke den store succes med dette felttog - og blev slået tilbage.
Den danske konge Frederik d. 4 udnyttede denne situation og gik i land i Skåne. Sverige var udpint efter mange års krig, så de danske tropper mødte ikke den store modstand i begyndelsen. Alligevel lykkedes det svenskerne at tilføje de danske styrker et knusende nederlag ved Helsingborg i marts 1710.
Store Nordiske Krigs landmilitære operationer blev herefter overflyttet til Nordtyskland, hvor Danmark samarbejdede med sine allierede bl.a. Rusland om at fravriste Sverige sine nordtyske provinser. Det svenske storrige bestod på dette tidspunkt af Sverige, som vi kender i dag, Finland, en del af Baltikum og Nordtyskland. Efterhånden som Karl d. XII tabte sine nordtyske provinser vendte han blikket mod Norge.

 

Slaget ved Hirtsholmene maj 1712

Den svenske trussel mod Norge blev efterhånden stærk. Den dansk-norske sømagt havde under krigen tre formål: At sikre forsyningen af Norge med landbrugsvarer, at "rense" Kattegat og Skagerrak mod svenske kapere og orlogsskibe samt at overføre tropper til Norge for at hindre svenskerne i at besætte landet.

Det meste af denne flådeaktivitet havde sit udspring ved Fladstrand og fæstningen.
Den norske søhelt Peter Wessel var i april 1712 på udkig efter svenske kapere og fregatter, med sin lille snav "Ormen". Ved svenskekysten opdagede han, at svenskerne havde taget 7-8 danske forsyningsskibe. Det meldte han til den danske eskadrechef Hans Knoff - der var på vej til Fladstrand med en konvoj.
4 maj 1712 ankrede Knoff med sin eskadre på 9 skibe ved Hirsholmene. Han skulle senere overføre ca. 100 forsyningsskibe til Norge - som lå ved Fladstrand.
Et par dage efter kom der efterretninger om, at syv svenske orlogsskibe nærmede for at gøre indhug i forsyningsskibene. Svenskerne var stærkt overlegne, i det de rådede over 288 kanoner mod danskernes 183.
På grund af vindstille og stærk strøm ankrede danskerne op. Svenskerne nærmede sig og begyndte at kanonere. Der udspandt sig en kamp på to timer - hvor Knoff`s eskadre gik af med sejren. De svenske orlogsskibe blev meget medtaget og flygtede tilbage mod Gøteborg.
Skaderne på de danske skibe var begrænset. Orlogsskibet Fyen havde afgivet 410 skud - og havde to døde og tre sårede, da en af skibets egne kanoner sprang i luften.

De fleste af disse konvojer blev samlet ved Fladstrand - og var selvfølgelig et oplagt mål for de svenske kapere. Fra oktober 1711 til september 1712 var der syv store konvojer til og fra Norge på op til 124 skibe pr. konvojFlåden der blev Danmarks stærkeste kort i Store Nordiske Krig. Det lille fartøj i midten er sandsynligvis Løvendals Galej - Kattegats Skræk

Kampen kom efterhånden til at stå om Norge, (Karl d. XII planlagde store felttog mod Norge). I foråret 1716 rykkede den svenske hær fra Gøteborg mod Kristiania (Oslo). De norske befæstninger tilbage holdt imidlertid stand og Karl XII trak sig tilbage til fæstningen Frederikssten ved den svensk/norske grænse - hvor han påbegyndte en belejring. Alt det svenske belejringsmateriel var på vej til Frederikssten på en flåde af småskibe fra Gøteborg op gennem Bohuslens skærgård - og nu befandt sig i den lange fjord Dynekilen. Materiellet nåede imidlertid aldrig frem.

Tidlig morgen d. 8 juli overraskede en lille dansk flåde på to fregatter og fem mindre fartøjer under ledelse af den 25-årige kaptajn Peter Wessel svenskerne i Dynekilen. Angrebet var overraskende effektivt. De svenske fartøjer blev enten sænket eller taget som bytte. Allerede dagen efter tog Karl konsekvensen og trak sig tilbage over den svenske grænse. Men Karl lod sig ikke slå ud - og påbegyndte forberedelserne til et nyt angreb mod Norge.

Stik fra Tordenskiolds aktion i Dynekilen juni 1716

For at imødegå Karl`s erobringsplaner, blev der overført en del tropper til Norge. Kommandør Tordenskiold fik denne opgave og overførte i 1716-18 temmelig mange styrker fra Fladstrand.
I november 1718 gik Karl XII igen mod Norge og startede en belejring af Frederiksstens fæstnings forværk. Det sidste stormløb mod selve fæstningen kom aldrig. Under inspektion af løbegravene sank Karl XII pludselig om - ramt af en kugle i tindingen.

Belejringen blev ophævet straks, og de svenske tropper trak sig igen tilbage over den svenske grænse. Med Karl XII`s død var Store Nordiske Krig reelt forbi.
Fredsslutningen lod vente på sig. Imens opererede den danske flåde langs Bohuslens kyst med Tordenskiold i spidsen, hvor bl.a. Karlstens fæstning ved Marstrand blev erobret og der blev rettet flere angreb på kystbyer.
Freden blev sluttet 3 juli 1720 uden den store gevinst for Danmark - Skåne, Halland og Blekinge forblev svenske - på trods af Tordenskiolds effektivitet.