I Tordenskiolds kølvand ligger Frederikshavn den dag i dag centralt placeret i Kattegat, med en geografisk og historisk betinget maritim kulturarv. Kom til Tordenskioldsdage - Året er 1717 i Frederikshavn hvert år den sidste weekend i juni.
Vi har en fantastisk historie at fortælle dig ...
Året er 1717
Efter Karl XII`s forsøg på at indtage Norge i sommeren 1716, blev det i november besluttet at overføre ca. 2500 kavalerister med heste og proviant til 4 måneder fra
Fladstrand til Norge. Tropperne skulle være med til at imødegå Karl XII´s næste invasionsforsøg i Norge.
Kong Karl d. XII
Tordenskiold og Jørgen Bille fra Ellinggård skulle bygge en bro ved Fladstrand, ud til det dybe vand, så soldaterne og hestene kunne komme ombord i transportfartøjerne.
Fladstrand summede af liv i december 1716 og januar 1717. Af byens ca. 800 beboere var de 207 tilknyttet fæstningen. Indbyggertallet blev næsten firedoblet.
De ventende kavalerister lå i telte ved fæstningen, eller blev indkvarteret på gårdene rundt omkring i sognene.
13. december udskrev Tordenskiold en del af fæstningens og orlogsskibenes mandskab til at hjælpe Jørgen Bille med at bygge broen som var 60 alen lang, 9 fod bred og
med et hoved med en bredde på 29 fod. Tordenskiold ville være sikker på, at hestene ikke tog skade, når de skulle ombord i fartøjerne.
Vejret var ikke godt - og ideen med hele aktionen var igen at overraske svenskerne. De troede det nemlig ikke muligt at overføre så mange soldater fra Fladstrand på denne årstid.
Mens Bille arbejdede på højtryk med at færdiggøre broen, rejste Tordenskiold d. 14. december til Laurvigen (Larvik) og videre til Kristiania for at organisere transporten.
Han overførte ved samme lejlighed 18 transportskibe med korn og ca. 600 soldaterne - som forberedelse til den "store" transport.